Leder:
Kunstigt liv
– et led i skabelsesprocessen
Dér sidder man sløv og læser mere eller mindre bevidstløst forsiden på Financial Times i flysædet mellem Peru og Holland.Pludselig falder blikket på en sensation. Alle livskræfter kommer til live! Blodcirkulationen genoprettes med ét hug!
Det står der sørme! Videnskaben har skabt liv ud fra rent syntetisk stof – af kromosomer skabt i reagensglas. En syntetisk bakterie, som reproducerer sig – utroligt! Straks har man døbt den nye livsform Synthia.
Et gennembrud, som måske vil føre til, at man også kan producere bakterier, som æder vores affald, olie, plutonium og - hvis det går galt - måske os? Eller bakterier, som kan omdanne CO2 til brændstof.
J. Craig Venter-laboratoriet i USA har arbejdet 15 år på dette projekt, som omgående har resulteret i frygt for ”dommedag”. Med Craig Venters egne ord har det skam også vendt op og ned på hans egen tænkning, både videnskabeligt og filosofisk. En dør, som længe har været lukket, er nu åbnet.
”Naturligt” eller ej?
Spekulationerne omkring de mere økonomiske, magtmæssige og vækstprægede værdier står som sædvanlig over de etiske. Især er der angst for patenter, som vil skabe monopoler på liv.
Craig Venter var den første, som kortlagde menneskets gener, men også den første som prøvede at få patent ikke kun på metoderne, men også på slutresultatet – genetikken.
Hos os almindelige mennesker må det mane til eftertanke, at fysiske stoffer nu kan omformes til liv. Mens det spirituelt set naturligvis altid er sådan, at liv (= ånd) inkarnerer i de ”kroppe” = fysiske stoffer, som er velegnede til netop det, livsformen skal opleve.
De fleste af os har desværre stadig en gammeldags definition af liv, skønt det spirituelle livssyn for længst har slået fast, at alt er liv.
Mange af os har fx også en gammeldags indstilling til, hvad der er ”naturligt”. Vi er omgivet af stole, pc’er, mad og køretøjer, som er lavet af naturlige materialer, men nogle kalder de ting unaturlige, fordi de ikke gror på markerne …
Fremtidens skabelse
Vores tankegang bliver indhentet af virkeligheden. Mennesket er med sin nye bevidsthed fremtidens medskabere af universet, men alle bærer vi rundt på angsten for, at de nye opdagelser kommer før en seriøs intelligens og ikke mindst en seriøs moral, som vil sætte os i stand til at benytte opdagelserne humant og hensigtsmæssigt.
Vi må konstatere, at vi skal lære noget af disse ting. Ikke bare vende ryggen til og sige ”duer ikke” – ”ikke naturligt”. Vi må forstå det, som sker, og sætte det i en større skabelsessammenhæng, så vi ikke får videnskabsskræk, men heller ikke er naive medløbere.
Vi skal lave om på vores tanker og følelser omkring liv og livsprocesser. Vi indgår selv i fremtidens skabelse, og det spirituelle livssyn underbygger denne store forvandling. Kun vores vanesyn og angst for forandringer låser os fast i at se det som afsporinger i stedet for muligheder.
Vi skal nok få problemer med Craig Venters opdagelse, bare rolig, men selv problemer fører til erfaring. Og med erfaring skal en ny virkelighed skabes, både videnskabeligt og spirituelt.
Kærlig hilsen og god sommer,
Steen Landsy
Ansvh. red.
Ud af kemikalier skabte forskerne syntetiske dna-stumper. Dem koblede de sammen
til en nøjagtig kopi af hele dna’et i bakterien Mycoplasma mycoides. Det indsatte de
så i en anden bakteriecelle, hvis dna var fjernet.
© Colourbox
